Windows Bootcamp

Spil og programmer i Windows på en Mac via Boot Camp

Nogle programmer kan kun bruges til Windows. Dette kunne være studie programmer, som MathCad og TI-interactive eller bare almindelige Windows programmer som SoundTaxi, eller andet special software. Der findes også et utal af spil, som kun kan spilles hvis man har Windows. Løsningen er at installere Windows parallelt med OS X ved hjælp af Boot Camp. Det vil sige at man får muligheden for at starte computere op i Windows i stedet for OS X, som er en Mac’s almindelige styresystem. Altså får man mulighed for dual boot.

Ting du skal bruge:
:: En Windows Licens.
:: Evt. en brændbar dvd hvis du har hentet Windows via Microsoft Store.
:: Boot Camp drivere via Apples hjemmeside.
:: En times tid.

For at installere Windows på en Mac skal man have en ægte kopi af Windows, har man ikke sådan en kan den erhverves via Microsoft Store for €199,-
Husk at lave en sikkerhedskopiering af din harddisk, fx vha. TimeMachine. Ikke at jeg selv gør det, men for at være på den sikre side. 🙂

Vejledning: (Alle billeder forstørres ved at trykke på dem)
1. Start Boot Camp-assistent ved at gå i programmer → hjælpe programmer → Boot Camp-assistent.


2. Læs installerings- og indstillingsvejledningen, eller læs med her. Tryk Fortsæt. En god idé er at udskrive vejledningen!


3. Hent software til Windows-understøttelse til denne mac og brænd det ud på en cd/dvd eller kopier det til en ekstern disk. Dette virkede ikke for mig, så jeg brugte min installerings DVD til Mac OS X, dette anbefales ikke, da man ikke er sikker på at få den nyeste version. Derfor vil jeg anbefale, at hente driverne via Apples hjemmeside. Husk at vælge om det er 32-bit eller 64-bit du installere. Put installerings filen på en ekstern harddisk. Efter dette tryk fortsæt.


4. Vælg den størrelse som din Windows partition skal have. Windows 7 tager selv ca. 20 GB, så lav partitionen så stor at den kan indeholde både windows, programmer og eventuelle spil. Min partition er på 80 GB. Tryk herefter på “Partition” for at dele harddisken op.


5. Herefter indsæt Windows DVD’en i drevet og tryk på “Start installering”.


6. Nu genstartes din mac. Lad vær med at trykke på noget, den starter selv op fra Windows DVD’en og sætter gang i installationen af Windows. Vælg det land og sprog du ønsker og tryk næste.


7. Tryk på “Install now”. På næste skærm skal du accepterer “License terms” og tryk næste.


8. Tryk på “Custom (advanced)”. Herefter marker den partition som hedder “BOOT CAMP” og tryk på “Drive options (advanced). Herefter vælges “Format”, klik “OK” i pop-up vinduet. Herefter vælges den nye partition. Den hedder højst sandsynlig partition 3. Du kan genkende partitionen på størrelsen, da denne skal stemme overens med den forrige “BOOT CAMP” partition.


9. Nu sættes windows installationen i gang. Vent blot til installationen genstarter computeren.


10. Herefter er det vigtigt at man holder “Option” tasten nede på keyboardet. “Option” tasten er tasten hvor på der står “Alt”. Se evt. billede. Under opstarten skulle du gerne kunne vælge om du vil starte fra Windows eller OS X, vælg Windows – og ikke Windows CD’en. Har du glemt at holde “Option” nede, så genstart computeren fra OS X og holde “Option” nede under opstart og vælg Windows.


11. Lad vær med at trykke på en tast for at starte fra DVD’en, dette vil gøre at du skal starte forfra. Lad installationen kører af sig selv og rør ikke ved noget.


12. Nu genstarter din computer. Gør som i punkt 10 og hold “Option” nede og vælg Windows (Igen den uden DVD logo!)


13. Lad vær med at trykke på noget indtil du skal skrive “User name” og “Computer name”. Tryk på næste. Herefter vælg kodeord og kodeords hint. Tryk næste.


14. Skriv din produkt nøgle. Tryk næste. Vælg om Windows automatisk skal opdatere sig. Tryk næste. Vælg tidszone. Tryk næste. Efter dette vil Windows færdiggøre nogle indstillinger og nu er Windows installeret på computeren. 🙂


15. Windows i Boot Camp har brug for nogle specielle drivere for at grafikkort, trådløs netværk og alt andet virker i computere. Disse drivere har vi heldigvis downloadet i punkt 3. Indsæt USB enheden (eller i mit tilfælde OS X Install DVD’en) og start programmet fra “Denne computer”. Gennemfør installationen og genstart computeren. Husk igen at holde “Option” (alt-tasten) nede og vælg Windows.


16. Efter dette kan du med fordel vælge at bruges Apples automatiske updater, for at være sikker på at du har den nyeste version af Boot Camp driverne. Dette er vigtigt i forbindelse med stabiliteten af computeren. Programmet kan findes i menu’en start. Hvis du som standard vil starte op i Windows eller OS X er det vigtigt at vælge “Startup Disk”. Dette kan gøres ved at åbne Boot Camp, som vist via nedestående billeder:


Den “Startup Disk” som du vælger vil automatisk være det system som computeren automatisk starter op i. Jeg har sat min til automatisk at starte OS X op, også når jeg har brug for Windows genstarter jeg computeren og holder “Option” (alt-tasten) nede og vælger Windows. Det giver mig mulighed for at spille Windows spil på min mac computer og bruge Windows baseret software. 🙂

Har du spørgsmål til processen, så send endelig en e-mail eller skriv en kommentar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *